TRAVELLING & TREKKING

Søren Viit Nielsen   email me    © Copyright info
New or updated information is welcomed

My other website  ENGLISH / AMERICAN STUDIES

Nepal

Befolkning og kultur
People and their culture

Areal: Nepal er på 147.181 km2, mere end tre gange så stort som Danmark.
Befolkning: Landet har en befolkning på 28,287,147 (Juli 2006) millioner. Ca. 90 % lever på landet.
I Kathmandu bor ca. 800.000 indbyggere, og i Kathmandu-dalen (Kathmandu, Patan og Bhaktapur) ca. 3,2 millioner.
Forventet levealder: Kvinder: 62 år, mænd: 61 år.
Børnedødelighed ud af 1000 (2003): Drenge: 80. Piger: 85.
Læsekyndighed: 48,6 pct. (for kvinder: 34,9, for mænd: 62,7).
             (Se seneste tal: CIA World Factbook: Nepal)

Nepal udgør et kludetæppe af folkeslag, sprog og religioner. Kilder nævner 59 etniske grupper og 120 sprog. - Se etnisk kort nederst på siden.
Sprog: Nepali er det officielle sprog, som er beslægtet med hindi og tales af omkring 50 % af befolkningen. For resten af befolkningen er nepali sprog nummer to, helt forskelligt fra deres egen dialekt. Udenrigsministeriet skriver at der tales 19 andre større sprog ved siden af nepali.

Religion: Befolkningen er hinduer, buddhister, muslimer, kristne, shamanister, animister – eller meget ofte en blanding af alle de forskellige påvirkninger.

• Indhold:    Himalaya                    Pahar                        Terai                  Ethnic map
   

click to enlarge  -   (http://en.wikipedia.org/wiki/Nepal)
 

Folk fra de alpine områder i Himalaya
Bhotia people
 

Groft sagt kan man opdele befolkningen i tre grupper, som til dels modsvarer deres geografiske placering efter højdeforhold
 

1. Himalaya
Alpine områder

Himal / Bhotia

I Himalayabjergene mod nord bor indvandrere af tibeto-mongolsk oprindelse. Denne himal-befolkning kaldes under et ofte bhotia. De er tibetanske buddhister og lever af lidt landbrug (hvede, byg, boghvede og kartofler), yakdrift, får og geder, og handel.
(Ordet bhotia bruges også i dagligsprog med en negativ undertone til at betegne primitive bjergstammer. Derfor kalder bhotia-folk sig ofte gurung-folk).

Himalaya udgør ca. 35 % af Nepals territorium, men befolkningsandelen er kun på 7 % – i underkanten af 2 millioner mennesker.
 

Sherpaerne

Den kendteste gruppe af tibetansk oprindelse er sherpaerne, som fortrinsvis er bosat i Solo Khumbu sydvest for Mount Everest og udgør omkring 35.000 mennesker. (Folkeslaget sherpaer må ikke sammenblandes med den moderne betydning af ordet sherpa: en bjergfører. Denne brug af ordet er opstået, fordi sherpaerne udviste så fremragende egenskaber som førere for vestlige bjergbestigningsekspeditioner op gennem 1900-tallet.)
Sherpaerne er indvandret fra Tibet for omkring 400 år siden over Nangpa La (= pas) som nomader med deres yakokser. Men indførelsen af kartoffeldyrkning i 1830'erne fik dem til at slå sig ned i landsbyer. Disses beliggenhed i op til en højde af 4700 m er den højeste permanente beboelse i verden.
Sherpaerne dyrker kartofler, hvede, byg og boghvede, holder yak og får, handler over grænsen til Tibet (selv om handlen er aftaget efter kinesernes invasion), og er økonomisk dybt involveret i turistindustrien (trekking, bjergbestigning, etc.). Generelt set er de velstående, frigjorte, åbne og parate til at tilpasse sig nye udfordringer.
Arbejdet er kønsopdelt, således at mændene tager sig af handel og yakdrift, mens kvinderne passer hus, afgrøder, får og geder. Kvinden respekteres og er ofte ansvarlig for privatøkonomien.

Sherpaernes huse er bygget af rå sten oftest i to etager (selv om velstående hotelejere i Namche også bygger fireetagers skyskraberhoteller). Forneden er der stald og forrådskammer og på første etage køkken og opholdsrum. I den ene ende af stuen er husalteret med billeder af Dalai Lama, smørlys, offerskåle og fotos af familien, f.eks. fra besøg i udlandet. I rummets vinduesside står der lange bænke dækket af tykke tibetanske tæpper med smalle borde foran. Så er der en bred seng, hvor to eller flere familie-medlemmer sover. Den øvrige familie, gæster og bærere sover på bænkene. Langs en vinduesløs væg er der bygget et stort reolsystem med skabe og skuffer, som indeholder tøj, tæpper, etc. Køkken og ildsted er i rummets ene ende, og på hylder langs væggen er al køkkentøjet udstillet som et signal om velstand. Her finder man også kærnen, som bruges til at fremstille tibetansk te (te med mælk, yaksmør og salt fra Tibet). På gulvet står store messingfade og plastictønder, de sidste efterladt af bjergbestignings-ekspeditioner, fyldt med vand eller chang.

"Afhængig af mulighederne brygges chang på majs, hirse, ris eller andet korn. Det er en hvidlig, klumpet væske, svagt alkoholisk. Smagen er frisk, sød-syrlig, så det er en vidunderlig opfrisker på en varm eftermiddag. Da chang brygges på koldt, ukogt vand bør turister og trekkere i princippet advares imod det. I praksis er jeg dog aldrig blevet andet end fuldesyg af at drikke chang." (Nepal rundt)

Dal bhat og chang er den benzin, som holder nepalesiske bærere kørende med en vægt på omkring 40 kg på ryggen. Sherpaernes hovedafgrøde er kartofler, selv om man også spiser ris. Kartoflen serveres ofte kogt som en lækker snack, evt. med lidt salt og chili, mens maden i øvrigt tilberedes på ildstedet. Tsampa er en traditionel ret: en grød eller dej lavet af ristet byg- og boghvedemel og tilsat smørte. Yakkød: Som buddhister må sherpaerne ikke slå levende væsner ihjel, ej heller deres yakokser, men de må gerne spise kødet. Derfor tilkaldes hinduer sydfra til at varetage slagtningen. Kødstrimlerne hænges til tørre under loftet over ildstedet, hvor det ser ud til at kunne holde sig evigt. Familieoverhovedet sidder og snitter i kødet som snack inden middagen (f.eks. er jeg i Nar blevet budt på små stykker tørret yaklever), eller man får det serveret som lidt seje kødtrevler i den traditionelle dal bhat.
 

Manangpa i sit køkken i Nar ved Annapurna. Til venstre for Lakpa Coma Lama ses kærnen til at lave smørte med, og oven over hylderne med køkkentøj er pølser og yakkølle hængt til tørre over en stok	Sherpa hus	Walung mor og datter i deres køkken i Ghunsa vest for Kanchenjunga

                  NB: Klik på billedet for forstørrelse / Click on photos to enlarge
 

Tempelarkitektur

En stupa (som f.eks. Bodhnath i Kathmandu) er egentlig et kuppelformet  begravelsesmonument, som symboliserer overgangen fra det jordiske liv til en overjordisk tilværelse. De enkelte dele af monumentet repræsenterer tilværelsens fem elementer. Fundamentet kan være en firkantet struktur, evt. opbygget i terrasser, som står for jord. Ovenpå er en hvidkalket kuppel, som står for vand. På kuplen er et spir, på hvis firkantede fundament Buddhas altseende øjne er malet. Spiret står for ild og består af tretten trin, som symboliserer vejen op mod fuldkommenhed eller nirvana. Parasollen over spiret beskytter dem, som bevæger sig frem mod nirvana. Øverst findes en halvmåne, som er luft, og en sol, som er rummet.
Chorten er det tibetanske ord for en stupa og betegner ofte en stupa i mindre format.
En chorten der danner en indgangsportal kaldes en kani.
Når man vandrer ad stierne i Himalayabjergene passerer man ofte mani-mure, bedemure, med hellige inskriptioner på stenene, f.eks. den kendteste mantra eller bøn "Om Mani Padme Hum." Ordene betyder:

"Om! Juvel i hjertet af lotusblomsten. Hum!" "Om", udtalt med en dyb bas, er stilheden og stormen i både nuet og evigheden, det er tilværelsens kerne, det uforklarlige og derfor uoversætteligt. "Mani" er tomheden, den tomhed der er universets egentlige essens. "Padme" er verden, sådan som vi erkender den, der som en lotus åbner sin blomst og i sin midte åbenbarer juvelen -"mani", vejen til nirvana. For nirvana skal ikke findes fjernt fra dagliglivet, men i dets centrum. "Hum" har ligesom "om" ingen bogstavelig oversættelse, men er den rytmiske afslutning på mantraen, bønnen. (Nepal rundt)

Man skal huske altid at gå venstre om muren og venstre om stupaen.
Et buddhistisk kloster kaldes en gompa. Alteret står midt får bagvæggen med buddhafigurer, smørlys, offerskåle og fotos af Dalai Lama. Foran er lamaens (præstens) højsæde, og langs den ene sidevæg finder man et stort reolsystem med silkeindpakkede,  hellige skrifter. Rundt om hænger thankaer, religiøse malerier på bomuldsstof indrammet af brokade.
 

Stupa: Bodhnath, Kathmandu	Kani i Nar	Chortens på vejen til Nar
De hellige skrifter i gompaen i Ghunsa		Bedemur

                  NB: Klik på billedet for forstørrelse / Click on photos to enlarge
 

Andre folk af tibetansk afstamning

Lopa er fra Mustang området nord for Annapurna. (Stavelsen -pa betyder folk, så sherpa betegner folket fra øst).

• Himalayas forbudte kongerige Kongeriget Lo skjult bag Himalayas bjerge. JP Explorer 15.04.00
• Munkedrengenes skole JP Explorer 18.04.00. På websitet er links til flere artikler om Mustang
   

Thakali-folket lever i den øvre del af Kali Gandaki (mellem Ghasa og Tukuche) vest for Annapurna. De havde monopol på den indbringende salthandel med Tibet, men den er nu gået i stå og de har vendt deres handelsaktiviteter mod syd. Bl.a. driver de veludstyrede turisthoteller langs Kali Gandaki, i Pokhara og i Kathmandu. Deres traditionelle hovedby er Tukuche, men Jomsom er i dag det administrative centrum.

• Himalayas kløgtige købmænd  JP Explorer om Marpha og salt for ris handelen. (6. april 2000)
   

Manangpa fra Manang nordøst for Annapurna bebor den øvre del af Marsyangdi Khola og sidedalene mod nord til Nar og Phu. (Lokalt hedder området omkring Manang også Nyeshang). De er velhavende, fordi de siden 1700-tallet har haft et privilegium på handel med Tibet, bl.a. luksusvarer som halvædelstene, silke og guld. Deres huse er bygget af sten og ler med flade tage i et terrassesystem op ad bjergsiden. Nederste etage er således stald, og taget på stalden udgør en åben plads foran beboelsen ovenpå, som kan bruges til tørring af hø og grøntsager, opstabling af brænde, osv. Ovenpå kan der ligge endnu en stald og beboelse, osv. For at komme fra en etage til den næste klatrer man ad en smal bjælke med små trin hakket ind i træet. De holder yak, køer, geder og heste og dyrker byg, kartofler og boghvede.
 

Walung-folket bor omkring Tamur-floden vest for Kanchenjunga.
Læs mere her: Olangchung Gola and Nango La

Desuden finder man i dag i Nepal mange tibetanske flygtninge, som søgte til Indien og Nepal efter den kinesiske undertrykkelse af Tibet fra 1950’erne og fremad. De bor hovedsagelig i Kathmandu og Pokhara, hvor de bl.a. er involveret i udviklingen af et moderne nepalesisk erhvervseventyr: fremstilling og handel med tibetanske tæpper. På 30 år har den tibetanske tæppeindustri udviklet sig til at blive det erhverv i Nepal, som beskæftiger flest mennesker og som står for ca. 50 % af eksporten af færdigvarer til udlandet (÷ Indien).
I Phale syd for Ghunsa ved Kanchenjunga finder man også tibetanske flygtninge og et travlt tæppeværksted.
 

2. Pahar / The Middle Hills
Det tempererede højland

I Pahar, højlandet mellem det lavtliggende Terai og det alpine Himalaya, finder man især oprindelige folkeslag af tibeto-burmesisk oprindelse. Her finder man efterkommere af Kiranti-folket (eller Kirati-folket), som dannede det først kendte kongedømme i Kathmandu-dalen.

Lidt under halvdelen af Nepals befolkning bor nu i Pahar, men flere millioner herfra er udvandret til Terai, så disse folkeslag udgør måske over 15 millioner, ca. 60 % af Nepals befolkning eller mere.

Pahade (eller pahadi) er en fællesbetegnelse for disse folkeslag, men anvendes ikke meget i selve Pahar, hvor folk hellere definerer sig som gurung, newar, osv.
Madhesi-befolkningen i Terai anvender derimod betegnelsen om de folkeslag der er indvandret fra bjergene. I deres kamp for anerkendelse hævder madhesierne at pahade udgør en overklasse som har taget de bedste jobs i Terai.
 

Rai og limbu

Det drejer sig bl.a. om rai-folk i dalene vest for Arun floden (men også i Ilam and Dhankuta) - og limbu-folk i egnene øst for Arun, f.eks. Taplejung og Ilam. (Arun er hovedfloden mellem Kanchenjunga i øst og Makalu og Mount Everest i vest.) De er jordbrugere med ris, hirse, majs, hvede og kartofler som hovedafgrøder. Husene er tit anbragt for sig selv på et stykke mark, så at en landsby let kan strække sig flere kilometer ned over en bjergside. Religionen hedder Mudum og er en blanding af animisme, shamanisme og en guddommelig tilbedelse af forfædrene, samt påvirkninger fra buddhisme og hinduisme (så har man ikke sagt for lidt). Rai og limbu tilbeder deres naturguddomme i hjemmet (mens sherpaerne bruger gompaen og hinduerne templet), og ildstedet/køkkenet er helligt.
De begraver deres døde i en dyrket mark eller et sted lige uden for landsbyen og sætter en hvidkalket cementsten på graven. (Kremation er ellers den normale praksis i Nepal.) Stenens størrelse afspejler den afdødes alder, og antallet af trin angiver kønnet: fire trin for mænd og tre for kvinder. På stenen er angivet afdødes navn og alder.
Der er måske 30 forskellige rai-sprog, og mange er ikke indbyrdes forståelige.
Rai, limbu, tamang, gurung, magar og hindu-kvinder bærer en næsering i venstre næsebor (den kvindelige side), og en anden stor ring fra midten af næsen over munden.

I Østnepal hos limbuer må man endelig ikke snyde sig for tongba (thomba), en drik brygget på gærede hirsekorn. Den knuste kornmasse på bunden af en stor træcylinder overhældes med kogende vand, og man drikker så den sødlige væske gennem et bambussugerør. Processen med kogende vand kan gentages et par gange.

After 20 days on the stuff (for research purposes, you understand), it becomes clear that tongba has varying degrees of smoothness akin to single malt or blended whiskies. Sampling it from village to village has the feel of a tour of Scottish distilleries. Maoist rebels may have enforced restrictions and even bans on drink in areas under their control, but many households still have a wee dram ready for a friendly foreigner with a few words of Nepali. (Time Asia)
 

                  NB: Klik på billedet for forstørrelse / Click on photos to enlarge
 

Tamang

Tamang-folket bebor især dalene i det centrale og østlige Nepal i omkring 1500 - 2500 meters højde. Det er Nepals største etniske minoritet, ca. 20 % af befolkningen, og en af de ældste i landet. Deres sprog er af tibetansk oprindelse. De fleste er buddhister, men hinduisme og shamanisme er også udbredt. De er agerbrugere, kvægavlere og håndværkere (bl.a. træskærere), men økonomisk tilbagestående, fordi de i slutningen af 1700-tallet blev fordrevet til marginaljorder. Så de er i dag en af Nepals mest udbyttede befolkningsgrupper. Mange tjener til dagen og vejen som daglejere og bærere. Kvinderne bærer næsesmykker lige som rai og limbu-folk.

Gurung

Gurung-folket lever hovedsageligt langs bjergrygge og i de øvre dale i området syd for Annapurna, bl.a. i Gandruk, men findes også i f.eks. Taplejung i Østnepal. Deres religion er buddhistisk og shamanistisk. De dyrker hvede, majs, hirse og kartofler og holder får. Som blandt rai og limbuer gør mange mænd tjeneste i gurkha-regimenter i udlandet.

Magarerne

Magarerne lever vestpå og i egnene syd for Dhaulagiri i den sydligste og lavere del af højlandet. Her er de under stærk påvirkning af hinduismen og ikke lette at skelne fra deres naboer. Magarerne er bønder, men mange er også ansat i militæret i gurkha-regimenter.

Gurkha

Gurkha-soldaterne tilhører fortrinsvis magar, gurung, rai og limbu folkene. De udgør eliteenheder i den britiske og indiske hær. Deres ry som frygtløse og udholdende soldater  stammer fra en krig mod briterne i 1814-16, og allerede inden freden var indgået, begyndte briterne at rekruttere dem til den britiske hær. Siden den tid har de særlige gurkha-regimenter  deltaget i alle større konflikter på britisk side - over 1. og 2. verdenskrig til Falklandskrigen, Bosnien og Afghanistan. At blive optaget i et gurkha-regiment er ikke blot en ære, men også en økonomisk gevinst for soldaten og hans familie. Og efter tjenesten kan han vende tilbage til sin landsby med en varig pension, som rækker langt i Nepal. Og dog er der på det seneste opstået en voldsom debat om briternes behandling af gurkhaerne. Disse soldater, som gerne har været indsat i de mest risikofyldte engagementer, får en pension, som er uendeligt meget lavere end en tilsvarende pension for en britisk soldat (omkring kr. 1000 om året for en korporal).
 

Bahun & Chhetri

Bahun (eller Brahman) og Chhetri er ikke så meget en etnisk som en social gruppe. De udgør simpelthen de to øverste kaster i Nepal. Bahunerne er præster og chhetrierne er militærfolk. De er hinduer og deres sprog er nepali. I Kathmandu har de pga. deres uddannelsesniveau domineret regering og forvaltning, men på landet er de almindelige, men velhavende bønder, som er svære at skelne fra andre grupper. Bahuner spiser ikke sammen med folk fra lavere kaster (måske inkl. turister), og disse får heller ikke adgang til deres huse. Kongefamilien er chhetri, og det er chhetrierne der står i spidsen for hæren.

Dalitter

Dalitter er også en social gruppe. De udgør den laveste kaste, de "urørlige." De højere kaster må ikke røre ved dalitter, og de må ikke modtage vand, mælk eller mad fra dalitter. På restauranter og i tehuse er dalitterne ofte henvist til at sidde udenfor og drikke og spise af service reserveret for dalitter. Folk fra de lave kaster kan f.eks. ikke være butiksindehavere fordi de højere kaster ikke ville træde ind i butikken. Selvom loven forbyder kastediskrimination i Nepal, trives den i bedste velgående.
Fra gammel tid har dalitterne tradition for forskellige håndværkserhverv som pottemagere, skomagere, smede og skræddere. Men efterhånden som moderne tider med masse-producerede varer vinder frem, forsvinder markedet for dalitternes traditionelle håndværksprodukter. Derfor er de ofte henvist til at arbejde som bærere og daglejere for andre.
 

Newarerne

Newarerne udgør den største gruppe i Kathmandu-dalen. De taler deres eget tibetansk-burmesiske sprog, har deres eget kastesystem, er overvejende hinduer med mange buddhistiske overtoner og ernærer sig som bønder, handlende og håndværkere. Selv om newarerne, der tæller godt en million mennesker, kun udgør ca. 5 pct. af den samlede befolkning i Nepal, er de en gruppe med meget stor indflydelse, fordi magten i høj grad er centreret omkring hovedstaden Kathmandu.
De tilhører en bykultur og har formet Kathmandu-dalens byer kulturelt og arkitektonisk. Deres huse er bygget tæt sammen, ofte omkring en firkantet plads, en chowk, med et tempel i midten. Her mødes lokalbefolkningen omkring små markedsboder, børnene leger, mændene snakker og kvinderne passer deres huslige sysler. Pladserne er forbundne med snævre gyder med boder og forretninger i husenes stueetage og et mylder af mennesker på vej frem og tilbage. Gaderne er ofte mørke, fordi husene læner sig ind over gadeforløbet. De teglklædte tage hænger ud over gaden for at beskytte husets brændte, røde mursten mod vejrets påvirkninger, en byggestil der kan minde om pagoderne som også er skabt af newarerne. Husene er store og gerne i tre eller fire etager. I stueetagen finder man som sagt små boder ud mod gaden, samt pads til dyr og redskaber. På første etage er der soverum med små tilskoddede vinduer med gitter. På anden sal er der bl.a. opholdsrum og arbejdsrum, og vinduerne er store med rigt udskårne vinduesrammer. Vinduerne er ofte bygget sammen og trukket ud fra væggen, så de skråner ud over gaden. På øverste (og helligste) etage i huset finder man spiserum, køkken og husalter.
Newarerne bærer deres varer i kurve ophængt i hver ende af en skulderstav - medens andre nepalesiske bjergfolk bærer deres læs på ryggen fastgjort til et tov der går op omkring panden.

Ganesh-templet på Potters' Square i Bhaktapur
 

Kumari

Kumari, Den levende Gudinde, er en inkarnation af newarernes vigtigste hindugudinde, Taleju. Hendes bolig er Kumari Bahal ved Durbar Square i Kathmandu. Kumaris fødder må ikke røre jorden, og de få gange hun kommer uden for sin bolig, bæres hun i en overdækket båre.

Sagnet fortæller, at en pige engang i det 8. århundrede sagde, at hun var en reinkarnation af Kumari, en meget magtfuld gudinde. Kongen blev meget vred over dette og sendte pigen i eksil. Men kort efter fik hans dronning et slagtilfælde og blev sindsforvirret. Kongen indså da, at det var Kumari, han havde landsforvist. Han kaldte hende tilbage og byggede et tempel til hende.
En anden legende vil, at kongen plejede at spille terning med Kathmandu-dalens beskytter, gudinden Taleju, der kom til ham i kvindekrop. En aften begærede han hende, hvilket hun blev meget vred over. Hun truede med at forlade Kathmandu. Kongen bad hende så inderligt blive. Til sidst indvilgede hun i at blive, men som en ung jomfru. Kongen lod derfor bygge et palads til hende. Det nuværende tempel er fra ca. 1760.
Den Levende Gudinde vælges blandt små piger af Newarernes guld- og sølvsmedeklan, Sakya-klanen. Mulige kandidater - udvalgt efter specifikke fysiske krav til øjenfarve, tandstilling, stemme osv. og med et heldigt horoskop, der ikke falder sammen med kongens - placeres i templets gård, og maskerede mænd forsøger at skræmme dem. Den pige, der ikke lader sig skræmme, må være den nye Kumari Devi. For hun ved jo, at hendes kræfter er større end de dænomer, der danser foran hende.
Kun nogle få gange om året kommer hun udenfor husets mure. Den ene gang er under Indra Jatra-festivalen i august-september, hvor hun køres rundt i byen i en vogn. Hun er da klædt i dyrbare stoffer og dækket med blomster. Undervejs får hun følge af to drenge, der symboliserer guderne Ganesh og Bhairab. Kongen, der selv er en reinkarnation af Vishnu, ønsker hende alt godt og hun placerer en rød tika på hans pande.
Kumarien lever en meget beskyttet tilværelse i sit tempel. Ved blodtab mister hun sin guddommelige status, hvilket selvfølgelig gør en ende på hendes tilværelse som Kumari, idet hun når puberteten. Uden nævneværdig rigdom vender hun tilbage til den almindelige tilværelse, og hendes guddommelige magt overføres til den næste Kumari. Men da ikke ret mange mænd har lyst at gifte sig med en tidligere gudinde - hvilket bl.a. skal betyde ulykke og tidlig død - vil hun altid komme til at leve afsondret fra resten af samfundet.
Nogle gange er man heldig og får et glimt af Den levende Gudinde i et vindue inde i slottes gård. Et par rupee-sedler i baksheesh til en af vagterne i gården kan måske hjælpe lidt til. Det er ikke tilladt at fotografere Kumarien! (Nepal - mennesker, guder og bjerge).
 

Newari marriage traditions

An Ihi ceremony in Potters' Square. The girls are waiting in a temple nearby	Ihi: This is a ritual symbolic marriage with a bel (byah) fruit, the symbol of Lord Vishnu. This ceremony, celebrated at the age of 5-11, is done to prevent widowhood. As the girls are married to the immortal Lord Vishnu, Newar girls never become widows. It is believed this practice was started in order to proclaim that even if her real-life husband dies, she is not a widow. Thus the woman avoids the need to burn in her deceased husband's funeral pyre, as was the custom among Hindus some centuries ago. This practice was known as sati and was banned in the 1800s.   Bahra: After Ihi, a Newar girl undergoes bahra, the ritual confinement of a girl before the onset of menstruation. The girl is kept separated from all males and from sunlight for 12 days. On the 12th day the girl has to pay homage to the sun.   Ihipa (Marriage): Marriage in Newar culture is a social union of two families. The parents arrange the marriage for their sons and daughters and the marriage is confirmed by giving 10 betel nuts along with fruits, sweets, etc (known as lakha) from the groom's family to the bride. The marriage ceremony is performed at a time scheduled by the astrologer.
Child marriage at Ghujeswari Mandir, Pashupatinath, Kathmandu, after the bahra ritual

Arkitektur

Religiøse højtider

Dasain (dashain) er den længste og vigtigste religiøse højtid i Nepal og fejres af alle uanset religion i september eller oktober. Mens den varer, besøger man familien, og offentlige kontorer er derfor lukkede i 10-15 dage. Drager sættes i luften, og bønder bringer bøfler, geder og høns til markedet, som skal gives som offer til gudinden Durga som tak for hendes sejr over det onde og som symbol på kvindens magt. Durga gjorde det af med en frygtelig dæmon ved navn Mahisasura, som hærgede jorden i form af en vandbøffel. De første ni dage af højtiden fejres Durgas seje kamp mod Mahisasura. Den niende dag ofres dyr og blodet dryppes f.eks. på alle køretøjer fra cykler til flyvemaskiner for at sikre føreren Durgas velsignelse og beskyttelse i det kommende år. På den tiende dag blev dæmonen dræbt, og på denne dag møder nære og fjerne slægtninge op hos familieoverhovedet for at modtage tika-mærket, en cinnoberrød ris/yoghurt-klat i panden, som symboliserer velsignelse, ærbødighed og samhørighed mellem mennesker indbyrdes og med guderne. De sidste fem dage tilbedes Durga, modergudinden.
(En anden legende beretter om, hvordan guden Rama alene ved at påkalde Durga magtede at dræbe Ravana, en dæmonkonge med tusind hoveder.)   Nepal Home Page

The Dasein Festival Gurung Culture Trek 2006. Internal link
 

Gyngen og "pariserhjulet" er også en del af dasain- og tiharfestlighederne.
Efter højtiden pilles det ned igen
 

Tihar er Nepals næstvigtigste højtid. Det er lysenes højtid, knyttet til Lakshmi, gudinden for lykke og velstand, og til Yamraj, dødsguden. Den varer fem dage i oktober eller november (10. - 14. november 2004). Den første dag tændes lys og sættes mad ud til kragerne, Yamrajs budbringere. Den anden dag æres hundene, som vogter Yamrajs port. De får et tikamærke, blomsterranker og speciel mad. Den tredje dag er på samme måde forbeholdt køerne, men det er også dagen, hvor Lakshmi tilbedes. Om aftenen tændes lys omkring alle huse for at vise Lakshmi vej, så hun kan velsigne hjemmet det kommende år. Der er også fyrværkeri for børnene. Den fjerde dag går for newarerne med private ritualer, der sigter på ens egen krop som bolig for ånderne. Den femte og sidste dag er broderens dag, hvor brødre og søstre giver hinanden tika og udveksler gaver.
                (Tihar Nepal Home Page)
 

Gurunger pyntet til dasain-højtid med tika, den cinnoberrøde risklat i panden, som symboliserer gudernes velsignelse
 

3. Terai
Det subtropiske (og tropiske) lavland

Terai, det nepalesiske lavland nær den indiske grænse, er præget af indo-arisk kultur.
 

Madhesi

Madhesi (skrives også madheshi) er det fællesnavn som anvendes om de etniske folkeslag fra Terai. Madhesi-befolkningen i Terai anslås til ca. 30% af Nepals totalbefolkning i videste forstand eller næsten 10 millioner. Det dominerende sprog er hindi, ikke nepali som i resten af Nepal.

I Terai bor derudover flere millioner indflyttere fra de højereliggende dele af landet. De regnes ikke for madhesi. Madhesi-befolkningen har været kraftigt diskrimineret af magthaverne i Kathmandu. I slutningen af 2006 og begyndelsen af 2007 var der store protestbevægelser blandt madhesier i det østlige Tarai.

Tharu

Terai var tidligere fortrinsvis beboet af tharu-folket, som havde fundet en levevis, der gjorde det muligt at overleve i en jungle hærget af malaria. Tharuernes huse er mørke med små vinduer, hvilket har medvirket til at holde røgen inde i huset og moskitoerne og onde ånder ude. De er animister og lever af landbrug, fiskeri og lidt kvægavl. Regeringens forholdsvis effektive malariapolitik har medført en stor indvandring til Terai af andre folk i de senere år, så at tharuerne er blevet fortrængt fra deres land og ofte lever en andenrangs tilværelse.
Tharu-folket udgør 6,6% af Nepals totalbefolkning, næsten 2 millioner.
 

Muslimer

I den vestlige del af Terai bor et stort antal muslimer, som taler deres eget sprog, urdu.
Muslimerne anslås til at udgøre 4,2% af Nepals befolkning. Dette svarer til ca. 1,2 millioner. De fleste er sunni.
 

Herunder folk fra det tempererede højland
People from Pahar
 

                  NB: Klik på billedet for forstørrelse / Click on photos to enlarge
 

Kilder / Sources

• Nepal rundt      og        Nepal - mennesker, guder og bjerge
• Nepal Federation of Indigenous Nationalities                                    People and culture Dharan online
• Festivals of Nepal Nepal Home Page                                                        Festivals of Nepal Milan Penpal
• Dor Bahadur Bista: People of Nepal (Kathmandu)
• Stephen Bezruchka: Trekking in Nepal. A Traveler's Guide                            The Rough Guide to Nepal
• Lonely Planet: Nepal                                                    Trailblazer Guides: Trekking in the Everest Region
• Politiken: Turen går til Nepal

Ethnic Map

http://www.maisondeshimalayas.org/himalayas/nepal.html
 

Chhettri 15.5%, Brahman-Hill 12.5%, Magar 7%, Tharu 6.6%, Tamang 5.5%,
Newar 5.4%, Muslim 4.2%, Kami 3.9%, Yadav 3.9%, other 32.7%, unspecified 2.8% (2001 census)

Befolkningen fordelt på religion

(Kilde: Fakta om Nepal)

Diagrammet er en overforenkling. Religionerne er i virkeligheden langt mere indbyrdes forbundne end antydet, og skemaet rummer således heller ikke information om oprindelige religioner som f.eks. animisme.

Last update January 08

View My Stats

         YUNNAN, CHINA 04