TRAVELLING & TREKKING

Søren Viit Nielsen   email me    © Copyright info
New or updated information is welcomed

My other website  ENGLISH / AMERICAN STUDIES

Kanchenjunga
South & North Base Camp  -  Page 3

A trek to Kanchenjunga, Nepal, October 2002
- followed by a trek round Annapurna, incl. Nar Phu, in November-December

Ghunsa

Værtsfamilien i Ghunsa

Ghunsa, 13. oktober.
12. dag: Mirgin La, 4.480 m - Ghunsa, 3.475 m.

Sidst på dagen nåede vi så frem til Ghunsa, en temmelig stor tibetansk landsby, som ligger på hovedruten fra Sukhetar lufthavn til Kanchenjunga North Base Camp (Pangpema). Bhotiaer, et folk fra Tibet, slog sig ned her for over 300 år siden. Jeg har indkvarteret mig på eget værelse, fået et tiltrængt varmt brusebad (opvarmet vand fra herbergets køkkenild), vasket tøj, og spist lammemomos i et stort, hyggeligt tibetansk køkken.

Ghunsa		http://www.myhimalayas.com/ kangchenjunga/image/ghunsa _family.jpg   Værtsfamilien i Ghunsa
NB: Klik på billedet for forstørrelse / Click on photos to enlarge De to bærere fra Sukhetar som forlod os i Ghunsa. Bæreren til venstre er døvstum Til aften har to af vore bærere forladt holdet, fordi de ikke kunne klare kulden. (Eller også er de fyret, fordi resten af bærerne så kan score deres løn). Det drejer sig om to lokale bærere fra Sukhetar: den døvstumme og en ung fyr, som befandt sig lavest i hierarkiet og var dårligst påklædt. Måske tilhørte de også en lavkaste, i hvert fald blev de lidt hundset med. De skulle selv klare alle fornødenheder undervejs og spiste og sov ikke sammen med de fem andre på holdet. (Det skal man ikke lægge noget ondt i - sådan fungerer den sociale rangordning herude). Især den døvstumme er det synd at miste, altid i godt humør og oplagt til spøg og ballade, uanset hvor meget han fryser. De fem øvrige på holdet kommer fra Kathmandu: vigtigst guiden Bag Bir, dernæst kokken, som næsten hele tiden er i fuldt sving, så ham som bærer min rygsæk, mit telt og mit toilettelt. Han er en flot fyr på 32, som har fortalt mig en forfærdelig historie om, hvordan hans kone stak af med en anden mand fra ham og deres to små børn, mens han arbejdede fire år i Saudi Arabien som bygningsarbejder. Endelig er der to bærere mere på holdet. Alle fem deltager i de forskellige opgaver, f.eks. med tilberedningen af mad - også Bag Bir. Han mener godt, vi kan klare os uden de to lokale bærere, fordi vi kan opmagasinere en del grej her i Ghunsa, indtil vi kommer igen på tilbagevejen.
Ghunsa Gompa Klosteret i Ghunsa 13. dag: Ghunsa, 3.475 m - Khambachen, 4.040 m. Inden vi forlod Ghunsa i går, besøgte vi gompaen (klosteret) i byen. For hundrede år siden var det blandt de vigtigste i Sikkim og Østnepal. Nu er der ikke så meget at se, men samlingen af håndskrifter er altid imponerende. Ved indgangen til Ghunsa ligger i øvrigt en udbombet politistation. Det var maoisternes værk sidste år, og siden har der ikke været politi i byen.
Efterår nord for Ghunsa		Spansk mos
Khambachen / Jannu Jannu (Khumbukarna) Khambachen, 15. oktober. 14. dag: Khambachen, 4.040 m - Jannu Base Camp - Khambachen. Vejen til Khambachen går langs floden Ghunsa Khola gennem småskov af enebær, rododendron og lærk i efterårets farver.
Bag Bir og SanchamanTamang (kok)	Bærerne danser	Kaji Tamang, Chandraman Tamang, Ngwang Sherpa
I Khambachen (eller Kambachen) har jeg igen indkvarteret mig på et kammer – i stedet for teltet. Det er trods alt lidt mere behageligt. Men koldt er her. Jeg sidder i tehusets stue med både dunvest, dunjakke og hue på. Khambachen er en sæter, som kun er sparsomt beboet et par måneder om året. Tehuset har solfanger, så der er både lys og musik. Man kan købe kinesisk øl transporteret med yak over et pas fra Tibet. Og prisen er konkurrencedygtig sammenlignet med nepalesisk øl sydfra. I går var mine bærere og bærerne fra et andet hold samlet i stuen, og den gode stemning udviklede sig til en livlig dans. I modsætning til Danmark er det her almindeligt, at mænd danser med hinanden. Det er vist nærmest lidt uanstændigt for piger at danse. Det gik livligt for sig: chang, den lokale gærede hirsedrik, og raksi (brændevin) flød i rigelige mængder, og der var hele tiden 10-15 mænd på gulvet. Den eneste kvinde i lokalet, den tibetanske værtinde, såvel som mig selv, lykkedes det også at overtale.
Yak på stien til Jannu	Frokost på stien mellem Khambachen og Lhonak	Jannu (Khumbukarna)

                  NB: Klik på billedet for forstørrelse / Click on photos to enlarge

I dag har vi gået ud til Jannu North Base Camp langs Jannu gletscher. Jannu (eller på nepalesisk Khumbukarna) er det imponerende bjerg, jeg så for et par dage siden sydfra fra Mirgin La. Her er det bare endnu mere fantastisk, fordi man står næsten lige under det, og bjergvæggen rejser sig nærmest lodret i vejret i gyldne farvenuancer. Herfra kan de to skuldre godt ligne vinger på en stor fugl, og pyramiden øverst kunne være hovedet på en ørn.

• Jannu North Face Climbed 26 May, 2004

• Jannu, 7710 m, North Face

Lhonak

Lhonak gletscher

                  NB: Klik på billedet for forstørrelse / Click on photos to enlarge

Lhonak, 17. oktober.
15. dag: Khambachen, 4.040 m – Lhonak, 4.790 m.
16. dag: Lhonak, 4.790 m, akklimatiseringsdag.

I går var en dejlig solskinsdag, og selv om det frøs om morgenen, kunne jeg gå hele vejen til Lhonak i korte bukser. Undervejs så vi igen blue sheep. Lhonak ligger dejligt på en stor bred eng, hvor der går yakker og græsser, omgivet af hvide bjerge og gletscherdale. Jordbunden er igen meget sandet. Til aftensmad fik vi en god yakokseragout.
I dag er vejret igen dårligt, og lige nu sner det. I formiddags gik vi en tur op gennem dalen nord for Lhonak og kravlede op på en endemoræne. Undervejs måtte vi forcere vandløb ved at hoppe på delvis tilisede sten.

Jeg har lige besøgt Dansk Janak Himal Ekspedition, som har deres basislejr her i Lhonak. De tre af de fire deltagere lavede en førstebestigning af Pandra, 6850 m, i går på den bedste dag, de har haft på hele ekspeditionen. Henrik, der har været syg, måtte sidde tilbage i basislejren, og han kunne bekræfte, at vejret har været usædvanligt dårligt i denne måned.

Henrik, der er læge, behandlede for nogle dage siden forgæves en fransk kvinde for højdesyge her i Lhonak. Kvinden var deltager på en ekspedition og havde i to dage ignoreret hovedpine. Her i Lhonak fik hun opkast og hjertet gik i stå i løbet af natten.

Her er Henrik Jessens egen beskrivelse:
”Jeg bliver vækket af min dybe søvn lidt i 6 om morgenen ved en råben og snakken udenfor. Jeg har nogen hovedpine men føler mig feberfri. Karma, vores chefsherpa, banker på mit telt og fortæller at en af de franske trekker er alvordelig syg og at de gerne vil have hjælp. Han ved ikke hvad det er, men lidt senere høre jeg nogle sige "arret cardiaque" - hjertestop på fransk. Jeg glemmer alt om egen hovedpine og kommer i tøjet og tager min medicinrygsæk ud.
En fra den franske gruppe tager rygsækken og løber mod deres lejr. Jeg går også hurtigt derned sammen med Karma uden rigtigt at vide hvad der sker. Ved et af teltene står der en gruppe og da jeg ser ind ligger der en bevidstløs kvinde og der er to som giver hjertemasage og kunstigt åndedræt. Der er en kvindelig fransk læge tilstede og jeg får hurtigt et overblik over situationen. Der er tale om en ca. 40-årig kvinde i god form, som har benægtet symptomer på højdesyge og var hurtigt gående igår fra Kambachen. De har givet hjertemassage i ca. et kvarter og hun har ikke ilt eller medicin til injektion med sig. Vi finder min intensiv medicin til indsprøjtning frem og jeg giver injektioner i både blodårer og direkte ind i hjertet, men intet hjælper. Efter en halv times intensiv behandling og da hun har lysstive og masimalt udvidede pupiller, må jeg erklære hende død og vi indstiller behandlingen.
Efter at de har grædt taler jeg med flere fra gruppen incl. hendes kæreste og det viser sig at de havde haft to overnatninger i Kambachen (godt 4000 meter) inden at de kom herop og alle incl. den afdøde havde benægtet nogen symptomer. Men til sin kæreste havde hun sagt at hun havde hovedpine både i Kambachen og her i Lhonak og hun havde kastet op om aftenen. Hun var symptom benægtende og var en af dem der var gået hurtigst op (hvad der også er farligt, da det stresser hjerte og lunger og kan give iltmangel) og fortalte intet om hovedpinen eller opkastninger til andre end kæresten.
Hun må have haft højdebetinget hjerneødem og det skulle være erkendt og behandlet flere timer før. Da hun får hjertestop er det alt for sent. Det er en forfærdelig historie, men må også minde os om den fornødne respekt omkring bjerge og højdesyge.”

Grupperejser i disse højder indebærer en stor risiko pga. det indirekte gruppepres. (Men man behøver ikke at tilmelde sig forudarrangerede ture. Det er meget let at lave en ekspedition for sig selv, for sin familie eller sine venner).

Læs om højdesyge her: Højdesyge (Nepal rundt)
 

Kan I huske mordet på hele den nepalesiske kongefamilie for lidt over et år siden? Kronprinsen hævdedes at være gerningsmand, hvorefter han begik selvmord. Herude synes alle at vide – uden at turde sige det højt – at den nuværende konge er bagmanden. Tilmed skal hans søn, den nyudnævnte kronprins, være flerdobbelt morder, beskyttet af kongefamiliens immunitet.

Page 4  Pangpema - Kanchenjunga - Sukhetar
 

         YUNNAN, CHINA 04