|
Kanchenjunga
South &
North Base Camp
- Page 3

A trek to Kanchenjunga,
Nepal, October 2002
- followed by a trek round
Annapurna, incl. Nar Phu, in November-December
· Page 1
Introduction
Rute/Itinerary
Kathmandu
· Page 2 Sukhetar
- Mirgin La
· Page 3
Ghunsa - Khambachen/Jannu - Lhonak
· Page
4
Pangpema - Kanchenjunga - Sukhetar
· Annapurna Circuit
1: Besi Sahar - Phu
· Annapurna
Circuit 2: Nar -
Nar Phu links
· Annapurna
Circuit 3: Annapurna Manang - Pokhara
· Dagbog som tekstfil / text file
Ghunsa

Værtsfamilien i Ghunsa
Ghunsa, 13. oktober.
12. dag: Mirgin La, 4.480 m - Ghunsa, 3.475 m.
Sidst
på dagen nåede vi så frem til Ghunsa, en temmelig stor tibetansk
landsby, som ligger på hovedruten fra Sukhetar lufthavn til Kanchenjunga
North Base Camp (Pangpema).
Bhotiaer, et folk fra Tibet, slog sig ned
her for over 300 år siden. Jeg har indkvarteret mig på eget værelse,
fået et tiltrængt varmt brusebad (opvarmet vand fra herbergets køkkenild),
vasket tøj, og spist lammemomos i et stort, hyggeligt tibetansk køkken.
|

Ghunsa
|
 |

http://www.myhimalayas.com/
kangchenjunga/image/ghunsa
_family.jpg
Værtsfamilien i Ghunsa |
NB: Klik på billedet for forstørrelse / Click on photos to enlarge

De
to bærere fra Sukhetar som forlod os i Ghunsa. Bæreren til venstre er
døvstum
Til aften har to af vore bærere forladt holdet, fordi de ikke kunne klare
kulden. (Eller også er de fyret, fordi resten af bærerne så kan score
deres løn). Det drejer sig om to lokale bærere fra Sukhetar: den døvstumme
og en ung fyr, som befandt sig lavest i hierarkiet og var dårligst påklædt.
Måske tilhørte de også en lavkaste, i hvert fald blev de lidt hundset
med. De skulle selv klare alle fornødenheder undervejs og spiste og sov
ikke sammen med de fem andre på holdet. (Det skal man ikke lægge noget
ondt i - sådan fungerer den sociale rangordning herude). Især den døvstumme
er det synd at miste, altid i godt humør og oplagt til spøg og ballade,
uanset hvor meget han fryser. De fem øvrige på holdet kommer fra
Kathmandu: vigtigst guiden Bag Bir, dernæst kokken, som næsten hele
tiden er i fuldt sving, så ham som bærer min rygsæk, mit telt og mit
toilettelt. Han er en flot fyr på 32, som har fortalt mig en forfærdelig
historie om, hvordan hans kone stak af med en anden mand fra ham og deres
to små børn, mens han arbejdede fire år i Saudi Arabien som
bygningsarbejder. Endelig er der to bærere mere på holdet. Alle fem
deltager i de forskellige opgaver, f.eks. med tilberedningen af mad - også
Bag Bir. Han mener godt, vi kan klare os uden de to lokale bærere, fordi
vi kan opmagasinere en del grej her i Ghunsa, indtil vi kommer igen på
tilbagevejen.
|
|
Ghunsa
Gompa

Klosteret i Ghunsa
13. dag: Ghunsa, 3.475 m - Khambachen, 4.040 m.
Inden vi forlod Ghunsa i går, besøgte vi gompaen (klosteret) i byen. For
hundrede år siden var det blandt de vigtigste i Sikkim og Østnepal. Nu er der
ikke så meget at se, men samlingen af håndskrifter er altid imponerende.
Ved
indgangen til Ghunsa ligger i øvrigt en udbombet politistation. Det var
maoisternes værk sidste år, og siden har der ikke været politi i byen.
|
 |
 |
 |
|
Efterår nord for Ghunsa |
Spansk mos |
|
Khambachen / Jannu

Jannu
(Khumbukarna)
Khambachen,
15. oktober.
14. dag: Khambachen, 4.040 m - Jannu Base Camp - Khambachen.
Vejen til Khambachen går langs floden Ghunsa Khola gennem småskov af enebær,
rododendron og lærk i efterårets farver.
|
 |
 |
 |
|
Bag Bir og
SanchamanTamang
(kok)
|
Bærerne
danser
|
Kaji Tamang, Chandraman Tamang,
Ngwang Sherpa
|
I Khambachen
(eller Kambachen)
har jeg igen indkvarteret mig på et kammer – i stedet for teltet. Det er
trods alt lidt mere behageligt. Men koldt er her. Jeg sidder i tehusets stue
med både dunvest, dunjakke og hue på.
Khambachen er en sæter, som kun er sparsomt beboet et par måneder om året.
Tehuset har solfanger, så der er både lys og musik. Man kan købe kinesisk øl
transporteret med yak over et pas fra Tibet. Og prisen er konkurrencedygtig
sammenlignet med nepalesisk øl sydfra. I går var mine bærere og bærerne fra
et andet hold samlet i stuen, og den gode stemning udviklede sig til en livlig
dans. I modsætning til Danmark er det her almindeligt, at mænd danser med
hinanden. Det er vist nærmest lidt uanstændigt for piger at danse. Det gik
livligt for sig: chang, den lokale gærede hirsedrik, og raksi (brændevin) flød
i rigelige mængder, og der var hele tiden 10-15 mænd på gulvet. Den eneste
kvinde i lokalet, den tibetanske værtinde, såvel som mig selv, lykkedes det
også at overtale.
|

Yak på stien til Jannu
|

Frokost på stien mellem
Khambachen
og Lhonak |

Jannu
(Khumbukarna)
|
NB: Klik på billedet for forstørrelse / Click on photos to enlarge
I dag har vi gået ud til Jannu North Base Camp langs Jannu gletscher. Jannu
(eller på nepalesisk Khumbukarna) er det imponerende bjerg, jeg så for et par
dage siden sydfra fra Mirgin La. Her er det bare endnu mere fantastisk, fordi
man står næsten lige under det, og bjergvæggen rejser sig nærmest lodret i
vejret i gyldne farvenuancer. Herfra kan de to skuldre godt ligne vinger på en
stor fugl, og pyramiden øverst kunne være hovedet på en ørn.
Lhonak

Lhonak gletscher
NB: Klik på billedet for forstørrelse / Click on photos to enlarge
Lhonak, 17. oktober.
15. dag: Khambachen, 4.040 m – Lhonak, 4.790 m.
16. dag: Lhonak, 4.790 m, akklimatiseringsdag.
I går var en dejlig solskinsdag, og selv om det frøs om morgenen, kunne jeg gå
hele vejen til Lhonak i korte bukser. Undervejs så vi igen blue sheep. Lhonak
ligger dejligt på en stor bred eng, hvor der går yakker og græsser, omgivet
af hvide bjerge og gletscherdale. Jordbunden er igen meget sandet. Til
aftensmad fik vi en god yakokseragout.
I dag er vejret igen dårligt, og lige nu sner det. I formiddags gik vi en tur
op gennem dalen nord for Lhonak og kravlede op på en endemoræne. Undervejs måtte
vi forcere vandløb ved at hoppe på delvis tilisede sten.
|

Lhonak: eftermiddag
|

Lhonak: næste morgen
|

Den
eroderede klippe står over for Lhonak |
Jeg har lige besøgt Dansk Janak Himal Ekspedition, som har deres basislejr her
i Lhonak. De tre af de fire deltagere lavede en førstebestigning af Pandra,
6850 m, i går på den bedste dag, de har haft på hele ekspeditionen. Henrik,
der har været syg, måtte sidde tilbage i basislejren, og han kunne bekræfte,
at vejret har været usædvanligt dårligt i denne måned.
Henrik, der er læge,
behandlede for nogle dage siden forgæves en fransk kvinde for højdesyge her i
Lhonak. Kvinden var deltager på en ekspedition og havde i to dage ignoreret
hovedpine. Her i Lhonak fik hun opkast og hjertet gik i stå i løbet af
natten.
Her er Henrik Jessens egen beskrivelse:
”Jeg bliver vækket af min dybe søvn lidt i 6 om morgenen ved en råben og
snakken udenfor. Jeg har nogen hovedpine men føler mig feberfri. Karma, vores
chefsherpa, banker på mit telt og fortæller at en af de franske trekker er
alvordelig syg og at de gerne vil have hjælp. Han ved ikke hvad det er, men
lidt senere høre jeg nogle sige "arret cardiaque" - hjertestop på
fransk. Jeg glemmer alt om egen hovedpine og kommer i tøjet og tager min
medicinrygsæk ud.
En fra den franske gruppe tager rygsækken og løber mod deres lejr. Jeg går
også hurtigt derned sammen med Karma uden rigtigt at vide hvad der sker. Ved
et af teltene står der en gruppe og da jeg ser ind ligger der en bevidstløs
kvinde og der er to som giver hjertemasage og kunstigt åndedræt. Der er en
kvindelig fransk læge tilstede og jeg får hurtigt et overblik over
situationen. Der er tale om en ca. 40-årig kvinde i god form, som har benægtet
symptomer på højdesyge og var hurtigt gående igår fra Kambachen. De har
givet hjertemassage i ca. et kvarter og hun har ikke ilt eller medicin til
injektion med sig. Vi finder min intensiv medicin til indsprøjtning frem og
jeg giver injektioner i både blodårer og direkte ind i hjertet, men intet hjælper.
Efter en halv times intensiv behandling og da hun har lysstive og masimalt
udvidede pupiller, må jeg erklære hende død og vi indstiller behandlingen.
Efter at de har grædt taler jeg med flere fra gruppen incl. hendes kæreste og
det viser sig at de havde haft to overnatninger i Kambachen (godt 4000 meter)
inden at de kom herop og alle incl. den afdøde havde benægtet nogen
symptomer. Men til sin kæreste havde hun sagt at hun havde hovedpine både i
Kambachen og her i Lhonak og hun havde kastet op om aftenen. Hun var symptom
benægtende og var en af dem der var gået hurtigst op (hvad der også er
farligt, da det stresser hjerte og lunger og kan give iltmangel) og fortalte
intet om hovedpinen eller opkastninger til andre end kæresten.
Hun må have haft højdebetinget hjerneødem og det skulle være erkendt og
behandlet flere timer før. Da hun får hjertestop er det alt for sent. Det er
en forfærdelig historie, men må også minde os om den fornødne respekt
omkring bjerge og højdesyge.”
Grupperejser i disse højder indebærer en stor risiko pga. det indirekte
gruppepres. (Men man behøver ikke at tilmelde sig forudarrangerede ture. Det
er meget let at lave en ekspedition for sig selv, for sin familie eller sine
venner).
Læs om højdesyge her:
Højdesyge
(Nepal rundt)
Kan I huske mordet på hele den nepalesiske kongefamilie for lidt over et år
siden? Kronprinsen hævdedes at være gerningsmand, hvorefter han begik
selvmord. Herude synes alle at vide – uden at turde sige det højt – at den
nuværende konge er bagmanden. Tilmed skal hans søn, den nyudnævnte
kronprins, være flerdobbelt morder, beskyttet af kongefamiliens immunitet.
Page
4
Pangpema - Kanchenjunga - Sukhetar
· Page 1
Introduction
Rute/Itinerary
Kathmandu
· Page 2 Sukhetar
- Mirgin La
· Page 3
Ghunsa - Khambachen/Jannu - Lhonak
· Page
4
Pangpema - Kanchenjunga - Sukhetar
· Annapurna Circuit
1: Besi Sahar - Phu
· Annapurna
Circuit 2: Nar -
Nar Phu links
· Annapurna
Circuit 3: Annapurna Manang - Pokhara
· Dagbog som tekstfil / text file
Last update
May 06
 |