Limbu huse

Og de tager sig godt af mig. Jeg spiser bedre, end når jeg selv skal købe min mad i tehuse på tidligere ture.

Klokken seks bliver jeg vækket med te på sengen og varmt vand til at vaske mig i. Så er der morgenmad, mens der i øvrigt pakkes, og afgang ca. halv otte.

Vi får varm mad til frokost undervejs, og når vi når frem til lejren ca. kl. 15 er der kaffe og kiks inden aftensmaden.

Bag Bir taler så meget engelsk, at vi kan klare alt det praktiske og nødvendige.

 Tempoet undervejs er moderat, mest af hensyn til bærerne, som slæber enorme læs og som også skal have det rart.

Click to enlarge       

Se solfangeren på taget

Phun Phun

Fra landsbyen kan man tidligt om morgenen for første gang skimte Jannu i baggrunden på billedet til højre
 

Yamphudin, 6. oktober.
4. dag: Keswa, 2.100 m - Mamanke, 2000 m.
5. dag: Mamanke, 2000 m - Yamphudin, 1.650 m.

I går aftes var det for første gang stjerneklart, og i morges ved solopgang kunne vi se en af tinderne ved Kanchenjunga, Jannu, 7.710 m, stikke frem over de skovklædte bjerge med sin stejle, spidse top. Tinderne bliver hurtigt dækket af skyer, men ellers har det været en smuk, smuk dag med strålende solskin fra en blå himmel. Landskabet er vidunderligt at vandre igennem. Køkken-, frugthaver og marker bugner af afgrøder. Kardemommeplanterne står mandshøje i den våde underskov, i staldene er der bøfler, køer, svin, geder, og høns og kyllinger piler rundt på gårdspladsen, og folk virker afslappede og tilfredse. Det er et pastoralt landskab - blot passer bjergenes stejle former ikke ind i det stereotypiske pastorale billede. Nogle af børnene er utroligt velklædte og velsoignerede, andre er halvnøgne og snotnæsede. Nogle huse har solfangere, så om aftenen har man det usædvanlige syn herude af spredte lys i landsbyerne på den modsatte bjergside.

(Note: Peter Matthiessen (USA) giver i Sneleoparden (1978) en smuk beskrivelse, som stadig er lige aktuel, af det opdyrkede nepalesiske bjerglandskab:

”Jeg går i forvejen, vandrer for mig selv i dalens kølige brise. I det strålende septemberlys og bjergenes skygge – stejle småbjerge lukker sig om os efterhånden som dalen bliver snævrere, og snetinderne i nord er forsvundet – løber stien langs et dige mellem den sivgroede kanal og de grønne risterrasser, der trin efter trin falder ned mod flodbredden. På den anden side af kanalen løfter andre terrasser sig mod rygningen på de høje bjerge og en blå himmel.

Ved en hvilemur har man en gang for længe siden plantet to forskellige figentræer: den ene er en banian, den anden en pipal, som regnes for hellig både blandt hinduer og buddhister. Vilde blomster og malede sten er nedsat mellem rødderne for at bringe vandreren lykke på rejsen, og stenterrasser er bygget op om stammerne, hvor den skyggehungrende vandrer kan søge tilflugt og sætte sit læs fra sig næsten uden at behøve at bøje sig ned. Disse rastepladser findes overalt langs handelsvejene, nogle af dem så gamle at de store træer for længst er gået ud og har efterladt to runde huller i de ovale terrasser. Ligesom tehusene og de brede trappetrin der er er bygget ind i bjergene, forlener hvilemurene landskabet med et skær af hellighed, som var vi vandret lige ind i et af guldalderens tabte riger.

Mens jeg venter på bærerne der snor sig op mellem rismarkerne, læner jeg mig op ad et træ på murens øverste afsats og hviler fødderne på det trin, hvor kurvene sættes af. I svidende solskin og en lummer brise fra bjerget går to sorte okser og tærsker ris med flanker der glinser i eftermiddagslyset. Først bliver marken drænet og risen høstet, derefter binder man oksespandet til en pæl midt i risen og driver så dyrene rundt og rundt i stadig mindre cirkler, mens børnene kaster aks ind under deres hove. Siden bliver aksene kastet op i luften, mens kornet der ligger tilbage fejes ned i kurve, bliver hjembragt og endelig renset. Flammefarvede guldsmede i den tidlige efterårsluft, bøjede rygge i stærke røde og gule farver, genskæret fra de sorte okser og hvedestubbe, rismarkernes grønne friskhed og den funklende flod – alt står som forklaret i et udødeligt lys, som gennemskinneligt sølv.

I den rene luft og fuldkomne stilhed, i denne varme og fred og tilsyneladende velstand, fornemmer man det tabte paradis.”)
 

Den frodige og velhavende Limbu-landsby Mamanke

Mamanke
 

Mamanke

 

Mamanke med typisk spredt bebyggelse mellem risterrasserne
 

              NB: Klik på billedet for forstørrelse / Click on photos to enlarge
 

Note: BBC rapport (31 October, 2002): More than 7,000 people have been killed during six years of Maoist rebellion in Nepal, the authorities say. Figures released on Thursday said more than 5,000 of those killed were guerrillas themselves, some 4,050 of whom lost their lives following the introduction of troops in the conflict a year ago. About 1,200 soldiers and policemen, and 800 civilians make up the rest of the dead.

Hver dag har jeg tilbagelagt samme rute som en fransk familie på fire.
I går mødte vi en tjekke, som var på vej tilbage fra Kanchenjunga med højdesyge. Han havde måttet forlade sin trekkinggruppe. Problemet er, at vi (ligesom andre grupper) om et par dage skal stige 1300 m på to dage til 4.360 m. Det lyder vildt i forhold til de almindelige retningslinier, der siger 300 m om dagen, samt en hviledag efter 900 m. Jeg diskuterede det med Mads, da vi planlagde turen, men han sagde, at erfaringerne viste, at det gik, og det er da også den rute, der beskrives i Lonely Planets guidebook. Åbenbart fortrænger man bare enkelttilfælde som tjekken i går. Jeg har selv været syg to gange i 1988, og det var ikke sjovt, så jeg spurgte Bag Bir, om vi kunne slå to dagsmarcher sammen og i stedet holde hviledag ved 3000 m, men det afslog han: det ville være for hårdt. Nu far vi se - jeg er i hvert fald bedre stillet end tjekken, fordi jeg kun har mig selv at tage hensyn til, mens han har ligget under for et indirekte gruppepres.

	Det røde flag over  skole-bygningen i Yamphudin, en gurung-landsby
Kontormand ved indgangen til nationalparken i Yamphudin		- og hans kone

Dalene bliver snævrere og snævrere, og Yamphudin er den sidste bebyggelse på denne del af trekket til Kanchenjunga South Base Camp (Oktang). Også her i Yamphudin vajer det røde flag over skolen. Sidst på dagen er skyerne trukket sammen, og vi har fået turens første regn og torden. Franskmændene er lige ankommet - oprevne - med blodige iglebid på benene.
Og så har jeg overtrådt en af maoisternes love, nu må vi så se, hvilken straf jeg er hjemfalden til. På trekket hidtil har jeg altid undersøgt vareudbuddet i de få butikker undervejs og undret mig over, at der hverken var sodavand eller især øl. Her i landsbyen fandt jeg så fire lokale mænd sidde i et hjørne af butikken med deres øl, men ingen øl på hylderne. Jeg kunne også godt købe, men skulle drikke den i hemmelighed, fordi det var forbudt af maoisterne.
 

Tehusindehaver i Lamite. (Kontormandens søn fra Yamphudin ?)

Fåreklipning
 

I dag har vi gået gennem regnskov, sæter og rododendronskove op over passet Lamite Bhanjyang, 3.410 m. 1180 m op og 530 m ned. Denne højde giver så en delforklaring på, hvordan det kan lade sig gøre at stige 1300 m de næste to dage. Et sted passerede vi et temmeligt stejlt stenskred, som også voldte bærerne problemer. Jeg fik en rift på knæet, og straks havde Bag Bir hele medicinkassen fremme.
Det har regnet og tordnet hver aften de sidste par dage, så nu må det gerne snart klare op, så vi kan se tinderne omkring os.

              NB: Klik på billedet for forstørrelse / Click on photos to enlarge
 

I hytten serveres yakost

Tseram lejrplads

Hele dagen i går gik vi i regnvejr op langs floden Simbua Khola til Tseram. Undervejs fik jeg yakost i en lille sæterhytte med et par geder i stalden foruden yakkerne på bjerget. Vi er nu hos buddhistiske sherpaer.
Da vi kom frem til Tseram, kunne jeg mærke lidt trykken for panden pga. højden, og efter aftensmaden fik jeg diare og opkast. Vi troede, jeg havde højdesyge, og Bag Bir ville følge mig ned i dalen i mørket til det sidste tehus, vi havde passeret. I sin omsorg ville han også give mig alle mulige slags piller fra medicinkassen. Jeg fik det nu bedre efter opkastet og valgte at blive og gå i seng. Formodentlig var der tale om et maveonde forårsaget af yakosten.
I morges følte jeg også en svag trykken for hovedet, så jeg valgte under alle omstændigheder at tage en ikke-planlagt akklimatiseringsdag her i Tseram. Det har været en vidunderlig formiddag med solskin fra kl. 6 til 13. Jeg har vasket tøj og taget solbad kun i badeshorts. Bjergene rundt om har et lag pudder af nyfalden monsunsne. Men nu er skyerne og regnen vendt tilbage.
 

Til venstre:Yakokse på stien til Ramche

Til højre: Ramche og bjerget Rathong tidligt om morgenen. Man ser også køkkentelt og toilettelt

Hvilken forskel en hviledag kan være. I morges vågnede jeg helt klar i hovedet. Bag Bir og jeg skulle prøve at nå to dages program i dag: først til Ramche og så videre til Oktang. Derfor skulle Bag Bir vække mig kl. lidt over fire, men han sov over sig. Det gjorde mig ikke så meget, for det er ikke så sjovt at pakke i bælgmørke. Vi to begav os i stedet afsted kl. 7.30 og gik hurtigt op til Ramche langs Yalung gletscherens sidemoræne. Undervejs så vi en flok blue sheep, og foran os stod tinderne på Rathong og Kabru som en mur af is - med Sikkim og Indien bag muren. En time efter Ramche trak skyerne sig imidlertid sammen, og vi udsatte turen til i morgen. Nu sidder jeg så i teltet i Ramche, mens en haglstorm pisker løs på teltet udenfor.
Ved hver eneste overnatning har der været en meget primitiv brædde- eller stenhytte, som benyttes af yakhyrder og bærere, og hvor man altid kan få en kop te brygget på det åbne ildsted i et hjørne af hytten. Skorsten bruges ikke, så der er sort og tilrøget i hytterne.
Jordbunden omkring Ramche er meget sandet pga. udvaskninger fra gletscherne.
 

Chorten i Oktang
 

I går morges begav Bag Bir og jeg os igen afsted til Oktang. Fra en chorten (tibetansk monument) på randmorænen er der i godt vejr en panoramisk udsigt til Jannu (i dag skjult af skyer), Kanchenjunga 1, 2 og 3 (halvt synlig), Kabru og Rathong, og dybt under os Yalung Gletscher, en ødemark af is, sten og frosne søer, der strækker sig sydpå som en mægtig tunge.

Yalung Gletscher
 

På vejen så vi flere blue sheep, der mest ligner gemser.
(Blue sheep eller bharal er en blanding mellem en ged og et får, men større end begge)
 

    Blue sheep eller bharal
www.ultimateungulate.com/ bharal.html - dead link

Blue sheep eller bharal
www.mountnet.net/ ETOLOGIA.html
- dead link

Mirgin La med Jannu
(Khumbukarna)

6 af mine bærere i
Mirgin La

Mirgin La med Jannu
(Khumbukarna)

 Lejr ved Mirgin La

Annapurna Rundt (tv) Kanchenjunga (th)	Ruten til Kanchenjunga	Original photo: The Gateway to Astronaut Photography of Earth http://eol.jsc.nasa.gov/ Området omkring Kanchenjunga set fra rummet

                                                       Page 3:   Ghunsa - Khambachen/Jannu - Lhonak

    ·  Page 1   Introduction       Rute/Itinerary      Kathmandu
    ·  Page 2   Sukhetar - Mirgin La
    ·  Page 3   Ghunsa - Khambachen/Jannu - Lhonak
    ·  Page 4   Pangpema - Kanchenjunga - Sukhetar

Last update May 06