Sekathum

Frokost spiser vi ved siden af dette voldsomme vandfald

                  NB: Klik på billedet for forstørrelse / Click on photos to enlarge
 

Day 4: Sekathum – Iladanda, 2.200 m.
Kl. 7.30-14.45.

Vi forlader Sekathum og krydser snart på en hængebro Tamur-floden til dens vestlige bred. Over hængebroen vajer røde maoistiske flag, men kort efter passerer vi endnu en hængebro med tibetanske bedeflag. Det er indgangen til de tidligere lukkede tibetanske områder omkring Olangchung Gola. Før os har der vel kun været et par ekspeditioner i år til Olangchung. Vores rejse er en såkaldt pionerekspedition fordi forhold, overnatninger og rute af indlysende grunde er delvist ubekendte.
 

Bedstemor nyder sin tongba medens sollyset siver ind gennem lyren i loftet hvor kødet hænger til tørre

På denne stejle skråning højt over Tamurfloden er bærerne ved at gøre klar til madlavning, og her lykkes det faktisk også at etablere en lejr for natten

Til højre:
Den gamle tibetanske bro ved Jongin.

De fleste broer over Tamurfloden er de seneste år blevet erstattet af moderne stålkonstruktioner

Tamur-dalen er meget snæver, og undertiden er der stejle fald fra stien oppe på bjergsiden ned til floden. Lejrplads er vanskelig at finde på den stejle bjergside, men det lykkes alligevel efter Iladanda at anlægge en camp på en skråning efter at buskadset først er blevet ryddet med madøksen.
En igle i spiseteltet får deltagerne til at fortrække til soveposerne kl. 19.15. (Senere på turen blev 18.30 en hyppig sengetid).
 

Day 5: Iladanda – Jongin, 2680 m.
Kl. 7.30-13.30.

Kort efter lejren krydser vi Tamur-floden til den østlige bred og går gennem buskadser af rododendron, forbi sjældne orkideer (Heinz er ekspert i alpin flora), og under vældige cedertræer.
Ved Jongin finder vi en herlig campingplads på en vintersæter hvortil bønder fra Olangchung Gola fortrækker med deres dyr når vinteren bliver for hård. her er koldt, 7-8 grader, og vi får lejlighed til at afprøve vores alpine udrustning.
Bærerne, som selv skal sørge for deres forplejning og overnatning, indkvarterer sig under halvtaget på en af sæterhytterne eller kryber sammen ved et bål under en klippe nede ved floden. Her er i 2003-04 bygget en ny hængebro i stål. I denne periode er de fleste gamle broer over Tamur-floden blevet erstattet med nye. Under hængebroen finder man den gamle tibetanske bro af træ som nu så småt er ved at falde sammen.
 

Olangchung Gola

På billedet til venstre kan man skimte klosteret, gompaen, højt over Olangchung Gola.
Passet i baggrunden fører ind i Tibet.

Allerede uden for byen bliver vi checket af maoistiske oprørere med våben.
Og midt i byen har de indrettet sig i et stort hus

                  NB: Klik på billedet for forstørrelse / Click on photos to enlarge
 

Day 6 / 25 Oct.: Jongin - Olangchung Gola 3.200m.
Kl. 7.30-9.45.

Fra Jongin går vi ad en sidedal mod nordvest til Olangchung Gola og passerer gamle tibetanske broer undervejs. Tidligt om formiddagen når vi frem til landsbyen. Det første man ser er den meget store gompa der ligger højt over byen. Ved ”byporten” med tibetanske flag og bedemur står desværre et par maoister med gevær og rød klud om hovedet. Og det røde flag vajer også over skolen.

Kvinder og mænd spinder uld på hovedgaden,
og tæppevævningen foregår også udendørs på grund af lyset

Walung-folket bor omkring Tamur-floden vest for Kanchenjunga. Olangchung eller Walung er navnet på den øvre Tamur dal. De fem største landsbyer hedder Olangchung Gola / Walungchung Gola (gola betyder marked), Yangma, Ghunsa, Lungthung og Lelep. I 2001 var befolkningstallet 1.448. De er buddhister og taler et tibetansk sprog. (I Olangchung Gola boede der i 1991 1.292 mennesker.)

Befolkningen lever af lidt landbrug (yak, heste, får, byg, hvede og kartofler) og især handel, idet Tamurdalen ligger/lå på en vigtig handelsvej til Tibet. Man handler med landsbyerne Sar, Riyu and Tingse i Tibet blot 10 km mod nord. På den sidste del af trekket til Kanchenjunga kan man således købe god, billig kinesisk ø, ”Pabst Blue Label,” i flere gæstehuse. I Olangchung måtte øldrikningen imidlertid foregå skjult fordi byen kontrolleres af puritanske maoister.
Olangchung Gola er en pænt stor by med omtrent 60 huse og næsten 300 beboere og med et stort kloster. Før i tiden siges det, at byen var stor og smuk, og husene var af stor rigdom. Men et jordskred i 1960’erne lagde byen øde for en længere periode. Husenes stueetage (stald, lager) er ofte bygget af sten, mens første etages beboelse er konstrueret af træ. I modsætning til den spredte bebyggelse i en sherpa-landsby er husene her anlagt på hver side af en brolagt gade.

En chorten danner byport mod nord -
og de hellige inskriptioner på stenen er lige blevet shinet op med frisk maling
 

Vi slog lejr ved siden af gompaen over byen. Manden i arbejdstøjet er lamaen i klosteret. Ham mødte vi første gang i færd med at male stenene på bedemuren

Vi overværer morgenceremonien i klosteret. Klosteret er meget stort, måske 500 år gammelt. For 50 år siden var her ca. 50-60 munke, men de finansielle forhold i landsbyen gør det i dag umuligt at understøtte et større antal munke. Nu bor der kun en nonne her, og 6-7 lamaer bor nede i byen.
Den ene af dem traf vi i går i arbejdstøj og med malerklatter i ansigtet i færd med at shine stenene på bedemuren op. I dag udfører han klosterceremonien i det samme slidte tøj. Han messer, slår på klokker, blæser i konkylie og tænder alterlys i den meget dunkle klostersal sammen med et par kvindelige hjælpere.
Klosteret indeholder en meget stor og værdifuld skriftsamling.
 

Landsbybørnene tog vores besøg som en stor oplevelse
 

Sti med bedeflag fra gompaen ned til byen
 

Ngima, vores guide, bag klosteret - med udsigt mod Tibet

Røgen fra husenes åbne ildsteder siver stille ud gennem taget i den tidlige morgens skarpe modlys

Det lokale vandkraftværk

Alter i et privat hjem

Fra kl. 16 er der elektricitet i byen, produceret af det lille lokale vandkraftværk. Det betyder at jeg kan få opladt batteriet til mit digitalkamera (det eneste sted på hele turen, hvor det er muligt).

Bemærk det åbne ildsted. Kvinden i midten tilbereder tibetansk smørte i det lange rør.
Geværløbet tilhører en maoistisk oprører

Olangchungs afgående borgmester
 

Det meste køkkenarbejde foregår under vandhanen i hovedgaden

Vi besøger byens borgmester som fortæller at her er 65 huse og 300 beboere (inkl. landsbyen Yangma mod nord). Man holder yak, geder og svin og dyrker kartofler, blomkål, kål og en rodfrugt (som kvinden renser på billedet ovenfor til højre). Hver familie har mellem 10 og 100 yakokser. En sjælden gang dukker den nepalesiske hær op – til fods eller med helikopter.
Folk i byen er på den ene side tilfredse med deres liv. De har de nødvendigste ting ved hånden: yak og afgrøder, og andre ting skaffer de let med yakkaravane over grænsen til Tibet. De nye hængebroer over Tamurfloden har også gjort livet og forbindelserne sydpå lettere. På den anden side føler de sig meget isolerede herude i bjergene, og de savner bedre uddannelses- og sundhedsforhold. Deres største håb for fremtiden er fred.
Nogle af os i gruppen overværer at en munk udfører sine bønner i et privat hus. Familien betaler munken får hans ydelser, f.eks. i forbindelse med et dødsfald.

Day 7: Olangchung Gola 3.200m. Rest day

Vejret er dårligt i dag, skyerne hænger lavt og ved middagstid starter det så småt at regne. Ole, Ngima (guiden) og jeg besøger et privat hus hvor vi får os en kinesisk øl.
Ngima Tamang er 40 år. Han kommer fra Solo Khumbu, hvor han har en gård, men i øjeblikket bor han med sin hustru og tre sønner i Kathmandu af hensyn til børnenes skolegang. Han hader storbyen og ser frem til at kunne trække sig tilbage til sin landsby om ca. 10 år. Han har arbejdet med trekking i 25 år og er af sted ca. 6 måneder om året. Han er et beskedent, ærligt, venligt, meget sympatisk menneske.

Nogle af de større drenge i Olangchung taler godt engelsk. Ca. 50 børn går nemlig i skole i Darjeeling i Indien, hvor skolegangen er billigere end i Kathmandu. De er hjemme nu på 2 måneders ferie i forlængelse af Dasein og Tihar festivalerne.

Fra venstre: Ole, Nils, Ida, Gustav og Pernille

Det er nu så koldt at vi spiser vores måltider i messeteltet.
Til aften fejrer vi Gustavs fødselsdag med fødselsdagskage, levende lys - og chokolade som Gustav har haft med fra Danmark

Day 8: Olangchung Gola – Tiguma, 3.400m.
Kl. 7.45-15.00

Efter ½ dags regn havde vi stjernehimmel i nat og nattefrost. Olangchung ligger smukt badet i morgensollyset mens røgen fra ildstederne i husene siver op gennem tagene. Vi forlader Olangchung Gola og går tilbage mod nordøst til kort før hængebroen, hvor vi drejer op over bjerget og ned i dalen mod Yangma.

En handelsmand med en mindre yakkaravane

Nango La

To sherpaer: Mingmar og Sanjeet, en lokal guide, Ole, Nils og Pernille.
I baggrunden ses Nango La.

                  NB: Klik på billedet for forstørrelse / Click on photos to enlarge

Day 9 / October 28:
Tiguma – Nango La, 4.820 m – Camp, 4.220 m
Kl. 6.45-16.45.

Vi går op gennem dalen mod Nango La gennem ædelgranskove og derefter nøgne, alpine, sneklædte enge med rindende bække.
 

På vej i den frostklare morgen gennem sidedalen op mod Nango La

½ times tepause – og så op mod Nango La gennem ankeldyb sne, bidende vinde og kulde, så jeg spekulerer på om jeg kan få forfrysninger i tæerne i de våde støvler. I toppen af passet, 4.800 m, går det meget langsomt: 10 skridt og jeg må hive efter vejret. Samtidig er udsigten nu helt forsvundet i skyer. Passet er langt mere anstrengende at passere end forudset, og vi må slå lejr i sneen på den anden side af passet kort før mørkets frembrud i en højde af 4.220 m.
Jeg er bange for at nogle skal få højdesyge, men faktisk klarer alle det uden symptomer. Dog er der to deltagere der har måttet slå lejr på vej op mod passet fordi kræfterne ikke rakte længere. Det vil sige at gruppe og personale er blevet splittet op i dag og i morgen. Ngima er blevet sammen med de to i deres lejr, og en af sherpaerne, Mingmar, skal tilbage over passet i morgen og hjælpe med at bære oppakningen over.

Lejrpladsen i Nango La tidligt om morgenen
 

Day 10: Camp – Ghunsa, 3510 m
Kl. 8.25-11.00.

En dejlig vandretur fra den frostkolde, sneklædte lejrplads mellem strålende bjerge i morgensolen ned gennem nåleskove og rødbrune lærkeskove i efterårets farver – ned til den rivende Ghunsa-elv i dalbunden.
 

Page 3: Ghunsa, Kambachen and Jannu
 

    ·  Page 1   Introduction, Sukhetar to Sekathum, "the middle hills"
    ·  Page 2   Olangchung Gola and Nango La
    ·  Page 3   Ghunsa, Kambachen and Jannu
    ·  Page 4   Lhonak, Pangpema, Kanchenjunga
    ·  Page 5   Phale, Sukhetar & Kathmandu  -  Rute/Itinerary
 

                                                                                             Last update September 05