Land's
End - Cape Cornwall

Land's End

Cape Cornwall
NB: Klik på billedet for forstørrelse / Click on photos to enlarge
Tin Mines

Porthmeor, Zennor
De romantiske
fabriksruiner af Cornwalls tinminer med deres minder om en forgangen
industriel storhedstid er et fascinerende element i et i øvrigt storladent
natursceneri. Her forenes fortid og nutid, natur, kultur og historie.
Skorstenenes og motorhusenes vertikale linjer giver sammen med de lodrette
klippepartier ud mod havet en tiltrængt variation til havets og himlens
horisontale monotoni og til bjergenes og hedebakkernes langsomt rullende
formationer.
Her har der været minedrift i adskillige
tusinde år. Man har i tidens løb gravet efter kobber, guld og tin, og
tinminerne går helt tilbage til bronzealderen. (Tin indgår som en bestanddel
af bronze). I oldtiden var der handel mellem Cornwall og civilisationerne
omkring Middelhavet. Siden hen blev minerne i Cornwall de førende i verden. Først var der tale om ”dagbrydning” (minedrift fra et åbent
brud), men i hvert fald siden 1500-tallet også fra underjordiske skakter og
gange. I modsætning til de vandrette kulaflejringer i undergrunden, hvor man
kan nøjes med én mineskakt, så ligger tinnet i lodrette mineralgange. Derfor
sker minedriften fra lodrette skakter direkte ned i jorden, og det må være
forklaringen på, at så mange skorstene og motorhuse, som pumpede vand,
ligger strøet ud over landskabet.
Den underjordiske minedrift blev særligt fremtrædende i 1800-tallet, i øvrigt samtidig med at tinmineindustrien indledte en
vedvarende tilbagegang. Bunden gik ud af tinmarkedet i 1985, hvor tinpriserne
pludselig faldt til en tredjedel. Derpå lukkede de sidste miner i Cornwall.
Mange af minebygningerne er anbragt på
selve klippeskrænterne lige over havet, og minegangene strakte sig langt ud under
havet og måtte pumpes tørre for vand. Jo tættere på havoverfladen pumpen var
placeret, jo lettere var det at pumpe vandet op. Levant Mine nåede en dybde af 640 m i
1904. De mange små miner investerede ikke i mekanisk transport af arbejderne
op og ned ad skakterne, men minearbejderne måtte selv kravle den lange vej
ad stiger. Da minedriften nåede sit højdepunkt i 1800-tallet, var der
installeret omkring 600 dampmaskiner til at pumpe vand op. |